Fiberudrulning

Krav om etablering af fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberledningsnet i nybyggeri og ved større renoveringsarbejder.
Reglerne om krav om bygningsintern fysisk infrastruktur trådte i kraft den 12. februar 2026. Det betyder, at alle nyopførte flerfamiliehuse eller flerfamiliehuse, som gennemgår større renoveringsarbejder, hvor der efter den 12. februar 2026 er indgivet ansøgninger om byggetilladelser, skal udstyres med en fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet. Kravene findes i forordningen om gigabitinfrastruktur (artikel 10, stk. 1-3).
De nye krav er en udvidelse af de eksisterende krav i gravelovens § 9 (og tilhørende bekendtgørelse) om højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, som har været gældende siden 31. december 2016.
Social- og Boligstyrelsen forventes at udstede en bekendtgørelse med de nærmere krav til fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberledningsnet på grundlag af branchespecifikationen, som skal sikre, at de etablerede fiberledningsnet og den fiberklare bygningsinterne fysiske infrastruktur lever op til kravene.
Du kan finde branchespecifikationen for bygningsintern fysisk infrastruktur iht. forordningen om gigabitinfrastruktur her: Branchespecifikationen
Du kan læse mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside om kravene til bygningsintern fysisk infrastruktur
Du kan ligeledes på styrelsens hjemmeside læse om kravene i overgangsperioden frem til den nye bekendtgørelse.
Passiv infrastruktur – tomrør
Kommuner har i dag mulighed for at etablere passiv infrastruktur for at fremme udbygningen af den digitale infrastruktur. Der er dog mange problemstillinger, som der skal tages hensyn til, og tomrørsinfrastruktur er ikke umiddelbart noget teleselskaberne efterspørger.
Som udgangspunkt anbefaler Teleindustrien derfor ikke, at kommunerne selv nedlægger passiv infrastruktur i form af tomrør til brug for, at teleselskaberne senere kan etablere bredbånd.
Ofte vil der i stedet kunne drages fordel af fremme samgravning ved kommunale anlægsopgaver, hvor teleselskaberne kan lægge deres egen infrastruktur i jorden og etablere infrastrukturen på en måde, der passer ind i deres egen arkitektur.
Der er dog tilfælde, hvor teleselskaberne ikke har interesse for samgravning, og hvor kommunerne ønsker at lægge tomrør i jorden.
For at sikre, at de tomrør, der lægges i jorden, kan anvendes bedst muligt, har Teleindustrien udarbejdet en vejledning til kommunerne om, hvilken tomrørsinfrastruktur, der bør etableres.
Såfremt en kommune skal etablere passiv infrastruktur, anbefaler Teleindustrien, at der i byområder kan lægges et 50mm PN 8 rør. Det vil efterfølgende kunne anvendes til flere forskellige kabeltyper. Endvidere er det mulighed for at reline med mindre subrør, hvis teleselskabet bruger microkabler. Det skal være tale om længere gennemgående strækninger, før det er brugbart.
I større byer vil det være en fordel at lægge 110mm foringsrør på særlige vanskelige strækninger f.eks. over større vejkryds eller specielle dyre belægninger.
Vejledningen til kommunerne kan findes her: Vejledning til kommuner
Efteranmeldelse
Bekendtgørelse nr. 802 af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer m.v. indeholder en mulighed for, at kommuner kan indføre en efteranmeldelsesordning. Dvs. at en graveaktør kan udføre mindre og korterevarende gravearbejder uden en forudgående tilladelse – og foretage en efteranmeldelse, når gravearbejdet er udført.
Ordningen er vigtig, idet den kan lette de administrative byrder for både kommunerne og for teleselskaberne og fremme udbygningen af fibernet og eftertilslutning af kunder til fiberanlæggene.
Teleindustrien har udarbejdet en skabelon, der sikrer klare rammer for, hvorledes graveaktører på teleområdet håndterer efteranmeldelsesordningen.
Skabelonen findes her: Skabelon for efteranmeldelsesordningen
Samgravning - brancheaftale. Sam- og fællesgravningsaftalen beskriver principperne for, hvordan det sikres, at sam- og fællesgravninger mellem TI’s medlemmer gennemføres.
Principperne finder anvendelse på ledningsgravninger i arealer, der er underlagt en offentligretlig regulering, som f.eks. i vejarealer, hvor offentlig myndighed skal give tilladelse til gravning.
Aftalen er godkendt af TI’s bestyrelse som en fælles brancheaftale, og aftalen har virkning for de selskaber, som ved særskilt tiltrædelseserklæring til aftalen har forpligtet sig til at leve op til aftalens formål, som er:
at sikre deltagelse i sam- og fællesgravninger på ikke-diskriminerende og transparente vilkår for alle graveaktører, som tilslutter sig aftalen,
at imødekomme vejmyndigheders krav om koordination af gravninger med henblik på minimering af trafikale gener for borgerne og erhvervsdrivende ved ledningsetablering af transmissionsnet,
samt opnå:
samfundsøkonomiske fordele ved gennemførelse af sam- og fællesgravninger, herunder biliggørelse af lægning af ledninger og kabler til teleformål,
reduktion af barrierer for adgangen til at lægge ledninger og kabler,
samt stimulering af konkurrencen i markedet for udbud af infrastruktur.
Aftalen består af:
Operationel vejledning for samarbejdet imellem graveaktører,
Database (er nedlagt) med automatisk generering af email til modtagere af sam- og fællesgravningsforespørgsler,
Beskrivelse af de tekniske forudsætninger for koordination af henholdsvis sam- og fællesgravninger,
Fordelingsnøgler for omkostningsdeling mellem graveaktører ved henholdsvis sam- og fællesgravninger,
Standardkontrakter for henholdsvis sam- og fællesgravninger,
Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med sam- og fællesgravning
Se aftalerne her:
Bilag:
Anvendes især i større byer, hvor plads til etablering er en begrænset ressource på grund af mængden af eksisterende kabler, rør og ledninger i jorden, hvor gravninger forårsager flest trafikale gener. Hovedprincippet er, at hver deltager betaler sin forholdsmæssige andel af graveomkostningerne ud fra det totale antal rør i gravningen samt rørdimensioner.
Anvendes i mindre byer og ved længdegravninger i landområder, hvor plads til kabler og ledninger ikke er en relevant problematik, og kriteriet er derfor, at graveomkostningerne deles ligeligt mellem deltagende ledningsejere.